Søg

De sikreste handsker står mellem os og 3 point

Rasmus Andersen, 3. november 2017, kl. 8:42

Af Rasmus Andersen

Søndag klokken 14.00 på EWII Park i Odense, gæster SønderjyskE de stribede fra OB i Alka Superligaen.

OB har lige akkurat sneget sig med ind i top 6 efter seneste runde i Alka Superligaen. På bekostning af AC Horsens, har de overtaget 6. pladsen.

Efter 5 kampe i Alka Superligaen uden nederlag på stribe, har OB ramt sæsonens bedste form. Anført af Sten Grytebust i målet er Odenseanerne begyndt at kravle op i tabellen. Sten Grytebust har samtidig kun lukket 11 mål ind i sæsonen, hvilket er det laveste af alle målmænd i Alka Superligaen.

SønderjyskE fik 1 point hjemme mod Hobro IK, hvor kun et drømmemål fra Pål Kirkevold stod i vejen for, at vi hentede alle 3 point. Denne gang gælder det OB, hvilket egentlig ikke har passet os dårligt førhen, da de to seneste kampe på EWII Park i Odense er endt med sejre til SønderjyskE.

Hold øje med deres mand:
Sten Grytebust
Med 6 clean sheets, er Sten Grytebust nummer 2 på Alka Superligaens clean sheet liste, kun overgået af Frederik Rønnow. Grutebust har været kampafgørende for OB gennem det meste af sæsonen, hvor han flere gange har hevet kampafgørende redninger frem i det døende sekunder. Seneste eksempel er fra kampen mod AaB i Aalborg, men også i hjemmekampen på EWII Park mod FC København, var Grytebust den store forskel sidst i kampen. Den norske målmand er godt på vej mod en mindeværdig sæson.

Hold øje med vores mand:
Kees Luijckx
En spiller, der formår at spille godt, når vi virkelig har brug for det, er Kees Luijckx. I sidste sæson vendte han en dårlig stime med 3-2 målet på udebane mod FC Nordsjælland. I år kan Kees måske sætte en stopper for en lang stime uden sejre på EWII Park i Odense. Defensivt er der ikke meget at sætte på spillet for Kees Luijckx. Om han spiller med Marc Pedersen, Stefan Gartenmann eller Anders Egholm, så er Kees altid med. Han skal holde styr på AK, Festersen og Edmundsson, mens han gerne må forsætte målscoringen, som han startede i seneste kamp mod Hobro IK.

Husk, du kan spille på kampen på danskespil.dk. Lige nu kan du få odds 1,85, hvis du tror, der kommer under 2,5 mål i kampen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus