Søg

SønderjyskE og Mirkovic ophæver kontrakten

Jacob Ravn, 5. oktober 2020, kl. 20:13

SønderjyskE og Nikola Mirkovic er blevet enige om at ophæve kontrakten, der løb frem til sommeren 2021.

SønderjyskE’s serbiske målmand, Nikola Mirkovic, stopper i SønderjyskE knap et år før tid.

Den 29-årige målmand havde kontrakt frem til sommeren 2021, men Mirkovic og SønderjyskE er mandag blevet enige om at ophæve kontrakten.

Sportschef Hans Jørgen Haysen takker Nikola Mirkovic for næsten to år i klubben.

– Vi har været meget glade for Nikola Mirkovic, der har været med til at skærpe konkurrencen på målmandsposten i den tid, han har været her, men han har ikke fået den spilletid, som han havde håbet på. Vi hentede to dygtige målmænd ind tidligt i sommerens transfervindue (Lawrence Thomas og Nicolai Flø, red.), og det har ikke gjort udsigten til spilletid bedre for Mirkovic, og vi har derfor ophævet kontrakten i fælles forståelse.

– Nu skal han et sted hen, hvor vejen til spilletid er kortere, end den har været her, og vi takker ham for tiden i SønderjyskE og ønsker ham alt det bedste fremover, siger Hans Jørgen Haysen.

Nikola Mirkovic nåede syv kampe i SønderjyskE-trøjen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus