Jacob Ravn, 29. juli 2019, kl. 15:47
Peter Christiansen blev dobbelt målscorer, da SønderjyskE vandt 4-1 i Horsens i sæsonens første kamp i Reserveligaen.
SønderjyskE fik en god start, da der mandag blev taget hul på Reserveligaen, hvor vi er placeret i en pulje med AC Horsens og OB.
Sæsonens første kamp blev spillet i Horsens, og det endte med en komfortabel sejr, da SønderjyskE vandt udekampen med 4-1.
Det var de lyseblå, der kom bedst fra start, og ifølge træner Niels Lodberg havde SønderjyskE brændt tre-fire kæmpe chancer, da der var spillet 20-25 minutter.
Herefter kom Horsens bedre med og bragte sig på 1-0 på holdets første chance.
SønderjyskE skulle lige bruge fem minutter på at ryste målet af sig, og så begyndte spillet igen at flyde bedre. Inden pausen blev det udlignet til 1-1, da Danny Amankwaa lagde bolden godt af til Peter Christiansen, som sparkede bolden i mål.
Der blevet justeret på nogle ting i pausen, og i anden halvleg sad SønderjyskE på det meste.
Senad Jarovic bragte SønderjyskE i front på et straffespark begået mod Amankwaa.
Peter Christiansen scorede sit andet mål i kampen, da han med venstrebenet bankede bolden ind i det lange hjørne.
Og det blev 4-1 ved indskiftede Mads Hansen, der også lavede et flot mål, da han – ligeledes med venstrebenet – med et kort aftræk satte bolden ind fra kanten af feltet.
Den næste kamp i Reserveligaen er mandag den 19. august mod OB.
FAKTA
Kampen i tal
AC Horsens-SønderjyskE 1-4 (1-1)
1-1 Peter Christiansen, 1-2 Senad Jarovic (str.), 1-3 Peter Christiansen, 1-4 Mads Hansen
SønderjyskE’s hold: Frederik Schram – Jeppe Simonsen, Kees Luijckx, Joao Pereira (80./Mads Winther), Justin Plautz – Victor Mpindi, Rasmus Vinderslev (35./Marcel Rømer), Marco Rojas (55. Mads Hansen) – Peter Christiansen (70./Steffen Svenningsen), Senad Jarovic, Danny Amankwaa