Jacob Ravn, 19. marts 2019, kl. 9:17
SønderjyskE’s U19-angriber Ardit Murati er udtaget til en landsholdssamling for Albaniens U20-landshold.
Ardit Murati har fået et stort skulderklap af det albanske fodboldforbund.
Den 18-årige Sønderborg-knægt med de albanske rødder er blevet udtaget til en landsholdssamling for Albaniens U20-landshold.
Fra den 19. til 23. marts er Murati i Albanien, hvor U20-landsholdet blandet andet spiller en træningskamp mod landets U21-landshold.
Topscoreren for SønderjyskE’s U19-ligahold kom til HFK/SønderjyskE som andetårs-U17-spiller fra samarbejdsklubben FC Sønderborg, og nu får angriberen altså mulighed for at vise sig frem i Albanien de næste dage.
– Det er et stort skulderklap til Ardit. Han er en angriber med en utrolig energi, entusiasme og dedikation. Vi ønsker ham tillykke med udtagelsen og alt mulig held og lykke dernede, siger A+-træner Karsten Andersen.