Jacob Ravn, 14. oktober 2019, kl. 15:58
Både Mads Hansen og Arman Taranis startede inde for det danske U19-landshold i mandagens kamp mod Irland. Taranis blev dobbelt målscorer i den danske 2-0-sejr.
Mads Hansen og Arman Taranis satte et flot lyseblåt aftryk på mandagens U19-landskamp mellem Danmark og Irland.
De to SønderjyskE-talenter fik debut for U19-landsholdet i fredags, da de blev indskiftet mod Irland, og mandag var de begge i startopstillingen mod samme modstander.
Arman Taranis skulle ikke bruge lang tid til at bevise, at det var en god beslutning at bruge ham som frontangriber. Efter 20 minutters spil var det nemlig Taranis, der bragte Danmark på 1-0.
Og der var mere i SønderjyskE-angriberen. Også i anden halvleg kom han på måltavlen, da han gjorde det til 2-0 efter godt en times spil af kampen, og det blev også kampens resultat.
Der var fuld spilletid til begge SønderjyskE-spillere.
Både Mads Hansen og Arman Taranis fik førsteholdsdebut for SønderjyskE i starten af september i pokalkampen mod Boldklubben Viktoria, og Mads Hansen fik sin debut i 3F Superligaen i søndags i Esbjerg.
Mads Hansen har fået hele sin fodboldopdragelse i HFK, mens Arman Taranis kom til HFK/SønderjyskE som 1. års U17-spiller.
SønderjyskE og HFK ønsker begge spillere tillykke med debuten og de to landskampe i bæltet.
To mål af Arman Taranis mod Irland.
Mads Hansen fik debut for Superligaholdet og U19-landsholdet i samme uge.