Søg

Søren Frederiksen: God energi og optimisme

Jacob Ravn, 21. februar 2019, kl. 11:49

SønderjyskE har spillet til mere end nul point og 0-4 i målscore i de to første kampe, mener Søren Frederiksen.

Efter to kampe uden pointudbytte er det et sultent SønderjyskE-hold, der fredag drager til Aalborg, hvor AaB tager imod i den første kamp i den 23. Superligarunde.

Hjemmeholdet har heller ikke fået point ud af forårets første kampe, så det vil med garanti blive en hård kamp om pointene fredag aften.

– Det bliver en virkelig spændende kamp. Der er ingen af holdene, der har fået point i foråret endnu. Det begynder at spidse til, så det er med at få samlet nogle point sammen, inden vi senere kommer ud i grupperne, siger Søren Frederiksen med henvisning til det kommende gruppespil.

Selv om det ikke er blevet til point i de første kampe, har SønderjyskE dog vist gode takter, mener Frederiksen.

– Det er en kamp, jeg glæder mig til. Jeg synes, vi har fortjent og spillet til mere end nul point og en målscore på 0-4 i de to første kampe, og der er også god energi og optimisme på holdet.

– Vi har i perioder haft en god dominans i kampene. Vi vil gerne ind og styre spillet, vi vil gerne vinde vores dueller, vi vil gerne skabe chancer og være det hold, der styrer begivenhederne. Det ved jeg godt, at AaB også gerne vil, men vi tager i hvert fald derop for at styre det hele og se om ikke, vi kan få sejren, siger Søren Frederiksen.

AaB-SønderjyskE spilles fredag klokken 19.00.

Du kan købe billetter til kampen her.

SønderjyskE’s næste hjemmekamp er søndag den 3. marts mod Randers FC – den kamp kan du købe billetter til her.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus