Rasmus Andersen, 26. juli 2017, kl. 16:42
Af Rasmus Andersen
Sidste runde var fantastisk for de lyseblå helte, da man bankede AaB på udebane med hele 1-4. Denne runde gælder det dog en rolle som favoritter, når oprykkerne fra FC Helsingør besøger Sydbank Park.
FC Helsingør kommer fra to runder med 0 point i kampe mod Hobro IK og OB. Dermed er oprykkerne piskede til at få et godt resultat i denne runde, så de kommer helt sikkert med en masse offensiv energi, som vi skal forsøge at sætte en stopper for.
Den bundsolide defensiv som vi har haft i sæsonens 2 første kampe skal danne grundlaget for sejren. Hvis vi kan holde FC Helsingør fra fadet, så er der måske mulighed for, at de bryder sammen, og det kan vi straffe i offensiven.
Den brandvarme offensiv fik foldet sig fuldt ud i Aalborg, da Greko, Zinckernagel, Kløve, Uhre og Rømer stod for scoringerne og assist på kryds og tværs. Den energi og de bevægelser skal bringes med til kampen på hjemmebane, så de lyseblå tilskuere kan få sig en fantastisk oplevelse.
Hold øje med deres mand:
Mikkel Basse
Den blot 20 årige FC Helsingør spiller er den eneste spiller fra fredagens modstander, der har scoret i denne sæson, hvilket betyder, at han måske er den spiller med mest selvtillid inden fredagens kamp. Mikkel Basse vil helt sikkert forsøge at bringe sin 2 angribere i spil til at score, så de kan få flere spillere på måltavlen. Den unge energiske midtbanespiller vil helt sikkert komme i feltet, når FC Helsingør kommer flyvende fra starten af kampen.
Hold øje med vores mand:
Christian ‘Greko’ Jakobsen
Der er ingen chance for, at komme uden om en af de helt store helte fra søndagens svære udebanesejr i Aalborg. Greko stod for afleveringen til Uhre, der fremtvang straffesparket, samt 3 klokkeklare assist til Kløve, Rømer og Uhre, hvilket kom med først venstrefoden, så højrefoden og til slut med hovedet. Greko kan, fra sin position på venstrekanten, både gå ind i banen med også gå mod baglinjen, hvilket gør det svært for modstanderen, at dække ham op. Samtidig bakkes han op af Simon Poulsen, der med venstrebenet gør sig meget farlig i oplæggerens rolle, hvor han kan sættes op af Greko.
Husk, du kan spille på kampen på danskespil.dk. Her kan du få odds 6,00, hvis du tror, at SønderjyskE scorer på straffespark i kampen mod FC Helsingør.