Søg

Træningslejr i Belek Tyrkiet

Stig Kongsted, 22. januar 2018, kl. 11:05

Onsdag den 24/1 drager SønderjyskEs Superligahold mod sydlige himmelstrøg for i en uge at forberede sig under optimale forhold til den kommende forårssæson. Destinationen er Belek i Tyrkiet, hvor der udover flere træningspas skal afvikles to træningskampe mod henholdsvis Dinamo Zagreb den 27/1 og Banik Ostrava den 30/1.

Træningslejren vil på SønderjyskE facebook få optimal dækning med billeder, små artikler, videointerviews med seriøse og forhåbentlig ”sjove” indslag samt naturligvis referat fra de to kampe. Desuden vil der undervejs på facebook være en del konkurrencer, hvor der kan vindes billetter til forårets hjemmekampe.

Noget af det der slås op på facebook, vil desuden kunne læses på hjemmesiden undervejs, og der vil også komme nogle få opslag på Twitter SønderjyskE.

Forfatteren på denne artikel håber på et velfungerende internet i det sydøstlige Tyrkiet, således at der ikke bliver problemer med de løbende opdateringer.

Vejrudsigten for Belek i perioden 24/1 til 31/1 byder lige nu på meget solskin. Så lad os håbe, at det holder stik.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus