Søg

Tre talenter på U16 Future-landsholdet

Jacob Ravn, 30. august 2018, kl. 11:23

Tre HFK-talenter er med på den kommende U16 Future-landsholdssamling.

DBU har netop indkaldt til den kommende samling for U16 Future-landsholdet, og her er tre lokale talenter fra Haderslev FK med i det gode selskab, der samles i Nyborg den 12. september.

De tre udtagne HFK-spillere er Philip Østerbæk, Andreas L. Sørensen og Thais Paulsen.

Holdet trænes af ungdomslandstræner Michael ”Mex” Pedersen.

DBU’s beskrivelse af Future-landsholdet:

Future begrebet dækker over spillere, der typisk endnu ikke er kommet i vækstspurt og derfor fysisk kan være overmatchede i træning og kampe.

Det kan også være spillere, som vi tidligere har noteret os, og derfor gerne vil have mulighed for at gense – matchet op mod andre dygtige spillere.

Endelig kan der også være tale om spillere, der pga. skader eller andet ikke har haft mulighed for at deltage på tidligere afviklede talent eller landsholdssamlinger, men nu er klar og derfor får muligheden for matchning mod andre dygtige spillere.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus