Jacob Ravn, 7. december 2018, kl. 15:00
Der er skader og karantæner i SønderjyskE-truppen. 19 mand er udtaget til Hobro-kampen.
Lørdag klokken 16.00 spiller SønderjyskE på udebane mod Hobro IK, og til den kamp må cheftræner Claus Nørgaard undvære flere af sine stamspillere.
Anfører Marc Pedersen og islændingen Eggert Jonsson afsoner karantæne, efter de gule kort de fik mod FC Nordsjælland, og Alexander Bah og Johan Absalonsen er ude med skader. Joao Pereira og Teit Jacobsen sidder fortsat ude med skader.
– Det betyder, at der så er andre, der får mulighed for at vise sig frem og andre, der får mulighed for at få chancen, som de har ventet på, så det glæder vi os til at se, siger Claus Nørgaard, der forventer en hård kamp i det nordjyske.
– Jeg forventer en duelkamp. De er dygtige til andenbolde og til at slå indlæg, så jeg forventer en kamp, hvor det kommer i højsædet. Så skal vi selv få sat vores egne styrker i spil i forhold til vores standardsituationer og i forhold til vores offensive spil. Det bliver en tæt og intens kamp, siger SønderjyskE-træneren.
19 spillere tager med til Hobro – en enkelt skal sies fra før kampen.
Truppen mod Hobro IK
Reice Charles-Cook
Sebastian Mielitz
Kees Luijckx
Anders Egholm
Stefan Gartenmann
Ramon Rodrigues
Simon Poulsen
Nicholas Marfelt
Jeppe Simonsen
Niki Zimling
Rasmus Vinderslev
Victor Mpindi Ekani
Marcel Rømer
Søren Frederiksen
Christian ”Greko” Jakobsen
Mads Hvilsom
Mart Lieder
William Tchuameni
Peter Christiansen