Søg

En tur i SlotssøBadet Kolding

Søren Pabst, 21. maj 2016, kl. 11:43

Efter en hård kamp mod OB som resulterede i 3 point, blev det tid til en afslappet dag med en omgang alternativ træning.

Turen gik til Kolding og der startede Jakob Michelsen ud i de flotte omgivelser, for efter enhver kamp, så skal der evalueres. Spillerne fik ordet og dermed lov til at fortælle hvordan de følte kampen mod OB forløb og hvad der kan gøres bedre til torsdagens opgør mod Randers FC.

Efter den grundige evaluering, så bevægede gutterne sig indenfor for at finde badetøjet frem, derefter fik fysisk træner Yannick Durand ordet og der blev så briefet om hvordan dagen skulle forløbe, det blev til et par jogge-ture i det kolde vand, samt også benene i isbadet for at få renset det sidste ud.

Derefter var der fri leg,  men tydeligt var det at det var en flok trætte superliga spillere, da det hurtigt blev til en tur i spa-badet for de fleste.

En afslappet dag med masser af sjov og ballade, sluttes selvfølgelig af med en god omgang mad på Café Kridt i Kolding.

Se billeder fra dagen på vores facebook-side: SønderjyskE Fodbold


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus