Per Jessen, 24. marts 2017, kl. 11:07
Mikael Uhre skal en tur med U21-landsholdet, mens Sakari Mattila og Teit Jacobsen også er udtaget til landsholdsopgaver.
Mandag den 27. marts spiller Danmarks U21-landshold venskabskamp mod England i Randers, og det er med Uhre i truppen. SønderjyskE-angriberen støder til landsholdet, der torsdag aften tabte 1-3 til Spanien. Uhre var i januar også udtaget til U21-landsholdets tur til Dubai, men måtte dengang melde fra grundet sygdom.
Desuden er Sakari Mattila udtaget til det finske A-landshold, mens Teit Jacobsen er udtaget til færøske U21-landshold.