Søg

Vejen til pokalen går gennem Nordjylland

Rasmus Andersen, 26. september 2017, kl. 7:30

Af Rasmus Andersen

Vendsyssel FF er modstanderen, der skal besejres, inden endnu et nordjysk hold venter vinderen af onsdagens 1/16 finale i DBU pokalen.

I lodtrækningen til næste runde af DBU pokalen kom Vendsyssel FF/SønderjyskE op mod Jammerbugt FC op af hatten.

Vendsyssel FF glippede akkurat oprykning til dette års Alka Superliga, men har startet den nye sæson med gode takter, hvorfor man øjeblikkeligt indtager 3. pladsen i Nordic Bet Ligaen med 2 point op til førerholdet, Vejle Boldklub.

SønderjyskE kommer ind til kampen med et boost fra seneste kamp, hvor vi hentede 1 point hos topholdet i Alka Superligaen i Farum i dommerens overtid.

Seneste opgør mellem de to klubber var i 2012, da vi slog Vendsyssel FF med 4-0.

Hold øje med vores mand:
Mikael Uhre har været en giftig mand i knock-out turneringer. I Europa League kvalifikationen og DBU pokalen har den unge angriber før vist, at han ved, hvor målet står. Uhre skal bruge sin fysik til at løsrive sig fra forsvaret, så han kan løbe fra dem med sin enorme speed. Uhre har allerede scoret på udebane i Aalborg i starten af dette års Alka Superliga, så han har lavet mål før i det nordjyske.

Kampen spilles onsdag aften kl. 17,30 i Vendsyssel.

Husk, du kan spille på kampen på danskespil.dk. Hvis du tror, at Uhre og de andre lyseblå kan besejre Vendsyssel FF med mere end 1 mål, så kan du få odds 3,20.

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus