Søg

Victor Mpindi vender retur på mandag

Jacob Ravn, 14. november 2019, kl. 21:12

Victor Mpindi og Cameroun er færdige ved de afrikanske mesterskaber for U23-landshold.

Vi har heppet på Victor Mpindi og Cameroun den seneste uges tid, men gruppespillet ved U23 Africa Cup of Nations blev endestationen for camerounerne, der var med i turneringen for første gang.

Cameroun havde brug for mindst uafgjort i den sidste puljekamp mod værtsnationen Egypten, der allerede havde sikret sig en semifinalebillet, men egypterne vandt 2-1, og Cameroun blev dermed overhalet af Ghana, der vandt 2-0 over Mali.

Victor Mpindi var starter i de to første kampe, der gav uafgjort mod Ghana og en sejr over Mali, men han startede på bænken mod Egypten og blev først sendt på banen med 20 minutter igen. Mpindi var med til at sætte det sidste tryk ind, men den forløsende scoring kom ikke.

Nederlaget og Camerouns exit betyder, at Mpindi er tilbage i SønderjyskE på mandag, når spillerne er tilbage efter en fodboldfri weekend.

Giv Mpindi en ekstra klapsalve for en flot turnering, når du ser ham næste søndag i hjemmekampen mod Lyngby.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus