Søg

Video: Første træningsdag i SønderjyskE

Jacob Ravn, 7. januar 2019, kl. 19:54

SønderjyskE-spillerne og cheftræner Glen Riddersholm havde mandag første træningsdag. 

Gensynsglæden var stor blandt SønderjyskE-spillerne, da de mandag mødte ind i Haderslev efter tre ugers juleferie.

Det var samtidig første gang, at de skulle møde holdets nye cheftræner, Glen Riddersholm, som holdt et oplæg for spillerne, inden de gik på kunstgræsset i Lindab Hallen.

Her ventede blandt andet den berygtede biptest, hvor det handler om at kunne løbe i længst tid, og den disciplin vandt Rasmus Vinderslev foran Søren Frederiksen.

Herefter var der en halv times boldspil på menuen, hvor det rekordstore tilskuer- og presseopbud kunne se en god intensitet i årets første træningspas.

Eggert Jonsson nåede kun forbi for at ønske godt nytår, inden han måtte afsted igen. Han skal den kommende uges tid på træningslejr med det islandske landshold, der i Qatar møder Sverige og Estland.

Stefan Gartenmann når kun at træne med ind til torsdag, hvorefter han drager til Mexico, hvor han skal på træningslejr med det danske U21-landshold.

I videoen herunder kan du få et indblik i Glen Riddersholms første arbejdsdag i SønderjyskE.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus