Jacob Ravn, 16. december 2019, kl. 11:09
SønderjyskE spiller syv træningskampe, inden 3F Superligaen genoptages i midten af februar.
Spillerne i SønderjyskE er sendt på juleferie, og når de kommer tilbage, venter der syv træningskampe frem mod forårspremieren i 3F Superligaen i midten af februar.
SønderjyskE starter træningen op mandag den 6. januar, og de første træningskampe spilles på hjemmebane mod AC Horsens og Kolding IF den 15. og 18. januar.
Den 24. januar spiller vi træningskamp i Viborg, og fra den 29. januar til 6. februar er holdet på træningslejr i Tyrkiet, hvor der spilles tre træningskampe (mere info følger senere).
Hjemme igen venter der en træningskamp på udebane mod Brøndby IF mandag den 10. februar, og det er den syvende og sidste træningskamp inden forårspremieren.
Den første kamp i 3F Superligaen spilles i weekenden 15.-16. februar. Det forventes, at programmet for de sidste seks grundspilskampe bliver fastlagt i denne uge.
FAKTA
Vinterens program
15/1 13.00 SønderjyskE-AC Horsens
18/1 13.00 SønderjyskE-Kolding IF
24/1 13.00 Viborg FF-SønderjyskE
29/1 – 6/2 Træningslejr (tre testkampe)
10/2 13.00 Brøndby IF-SønderjyskE