Søg

Koncentreret indsats i stor sejr over Ystads IF

Anders Gormsen, 10. august 2019, kl. 16:48

Lørdag middag lagde Broager Sparekasse Skansen igen gulv til en testkamp for SønderjyskE, der benyttede lejligheden til at vise sig fra en bedre side end i torsdags.

Et sted mellem 600 og 700 tilskuere benyttede tilbuddet om at komme gratis til tophåndbold og de så et helt andeledes tændt og motiveret SønderjyskE mandskab der løb på banen flankeret af deltagere fra SønderjyskEs håndboldskole.

Ystad spillede uden en af holdets helt store profiler, Kim Andersson der var optaget af en kamp i Flensborg, men det skal absolut ikke tage noget fra de lyseblå spillere der var tone angivende gennem samtlige 60 minutter.

Det blev lagt godt fra land med koncentreret forsvarsspil og effektivt angreb hvor chancerne blev udnyttet nærmest 100 %. Resultatet var en føring på 4-2 efter 5 minutter og den føring blev udbygget gennem hele første halvleg. Midt i halvlegen viste tavlen 11-7 og selv om svenskerne prøvede forskellige tiltag fastholdt Kasper Christensens tropper grebet og gik til pause med en stor føring på 22-11.

De sidste 30 minutter startede hvor de første sluttede, med et hjemmehold der var foran på alle parametre og føringen blev så stor som 27-14, efter 40 minutter inden der, naturlig nok blev slækket lidt. Der blev også eksperimenteret lidt og derfor hentede gæsterne lidt ind i en periode hvor der blev spillet lidt “indianer håndbold” Til slut blev grebet dog strammet igen og sejren blev på hele 37-26 efter en indsats der lover godt for sæsonstarten.

Der blev efter HØJ kampen talt lidt om mental parathed og den var i den grad tilstede i dag mod Ystad og holdet fik vist sig rigtig godt frem for de trofaste tilskuere, der selvom det “kun” var en træningskamp bakkede holdet op på fornem vis.

Christian Jensen spillede en fremragende kamp. Arkivfoto Christian Jensen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus