Jacob Ravn, 7. maj 2020, kl. 10:00
Talentchef i SønderjyskE Herrehåndbold, Peter Nielsen, må desværre stoppe i klubben af personlige årsager.
Peter Nielsen må desværre stoppe som talentchef i SønderjyskE Herrehåndbold efter knap et år i klubben.
– Jeg har haft en rigtig god og spændende tid i SønderjyskE, men det har på det seneste været svært for mig at forene mit fuldtidsarbejde med stillingen som talentchef, og derfor bliver jeg nødt til at stoppe for at passe på mig selv og mit helbred. Jeg vil gerne takke SønderjyskE for en god, spændende og lærerig tid, siger Peter Nielsen.
SønderjyskE Herrehåndbold takker Peter Nielsen for en stor indsats i klubben, og vi ønsker ham alt godt fremover.