Søg

To dejlige point

Anders Gormsen, 15. december 2018, kl. 21:06

Der var lagt til et håndboldbrag, hvor begge hold havde brug for point, da SønderjyskE var på besøg i Kolding lørdag eftermiddag.

Der blev også givet af et godt hjerte fra begge sider i en kamp hvor KIF kom bedst fra start og efter 7 minutter var vi bagefter med tre, 5-2. I løbet af de næste tre minutter fik vi imidlertid udlignet til 7-7 og derfra fulgtes holdene ad til 11-11 indtil vi fik skabt en lille føring der holdt til pausen, de første 30 minutter endte 14-16 til de lyseblå.

Fra starten af de sidste 30 minutter blev føringen stille og rolig udbygget og midt i halvlegen var vi foran 21-25. Kasper Christensens tropper blev ved at udnytte fysikken og den brede trup til at nedbryde hjemmeholdets forsvar og med 6 minutter igen var vi i front med 23-30 og kampen var reelt afgjort. KIF fik pyntet lidt på resultatet i slutfasen, men til sidst kunne de lyseblå spillere juble over sejren på 29-32 og de to dejlige point.

Kampen helt store oplevelse var nytilkomne Rasmus Nielsen. Han fik en fantom debut med 12 scoringer på 12 forsøg, så man må sige at det er en fuldgod erstatning for Christian Jensen der er trådt til i den lyseblå bluse.

Med sejren er vi nu på 17 point på 8. pladsen, men 5 point ned til KIF og Ribe-Esbjerg.

KIF Kolding – SønderjyskE 29-32 (14-16)

Målscorere for SønderjyskE

Rasmus Nielsen 12, Chris Holm Jørgensen 7, Frederik Børm 5, Aaron Mensing 4, Mikkel Hansen 2, Frederik Ladefoged og Arnar Birkir Háldánsson hver 1.

Målscorere fir KIF Kolding

Alexander Morsten 7, Kasper Irming Andersen 6, Mattias Thynell 5, Cyril Viudes 4, Andreas Væver 3, Andreas Flodman og Jens Peschardt hver 2.

Udvisninger: KIF Kolding 5, SønderjyskE 6.

Tilskuere i Sydbank Arena: 3119

Dommere: Henrik G. Nielsen og Jeppe Theis Vestergaard.

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus