Jesper Klitgaard, 24. februar 2018, kl. 14:38
Søndag eftermiddag går det atter løs for SønderjyskE ishockey, når de agerer modstander mod hjemmeholdet Frederikshavn Whitehawks. Der resterer kun to kampe af grundspillet, så formen skal gerne være der og dermed er det de små finesser der skal finpudses op til de vigtigste kampe i sæsonen.
Kampen i morgen kan da heller ikke rykke noget i tabellen, men SønderjyskE møder op med den indstilling, at der skal arbejdes maksimalt og ikke læne sig tilbage og afvente play-in kampene der kommer næste weekend
– Vi skal fortsætte den udvikling vores spil er inde i for øjeblikket og vi fokuserer kun på kampen imorgen. Vi tænker ikke meget på de kommende kampe endnu, for når man først trækker sig en smule opstår risikoen for at få skader, lyder det fra kaptajn Derek Damon, da vi fangede ham efter lørdagens træning.
Han og de andre SønderjyskE-spillere har spillet nogle gode kampe på det seneste, hvor sejren over Odense Bulldogs sidste tirsdag viste holdet, at pilen peger opad. Det er den også nødt til, når man tænker på de meget vigtige play-in kampe, der starter fredag med en hjemmekamp mod Gentofte Stars, men de kampe fylder ikke i bevidstheden hos kaptajnen.
-Vi har fokus på kampen søndag, og fokus på at vores spil kommer til at stå så skarpt som muligt, så vi har de bedste muligheder for at vinde play-in. Vi har spillet godt på det seneste, men forsøger stadig at implementere ting i vores spil, så vi bliver endnu bedre, afslutter Derek Damon.
Kampen imorgen spilles kl 15 og vi følger op med reaktioner her på siden
Arkivfoto: A.Stollig