Søg

Søndagskamp i Hvidovre

Per Jessen, 29. september 2018, kl. 17:19

SønderjyskE kom desværre ikke i kamp fredag aften, hvor gæsterne fra Herlev Eagles aldrig nåede frem. Et opgør, som er blevet rykket til tirsdag 16. oktober. I stedet kommer SønderjyskE i aktion søndag kl. 15.00 hos Hvidovre Fighters.

Hvidovre-holdet nåede i fredags heller ikke frem til holdets udekamp som følge af den store politiaktion, der lammede trafikken på tværs af Danmark. Et Hvidovre-mandskab, som efter et grufuldt 1-8-nederlag i første spillerunde rejste sig ved at besejre Esbjerg Energy. Siden er det blevet til et nederlag til Rødovre og et enkelt point i den svære udekamp i Aalborg.

Der er kampstart 30. september kl. 15.00 i Allan Villadsen Ishockey Arena. Allerede tirsdag 2. oktober kl. 19.00 gælder det hjemmekampen i Frøs Arena, hvor Herning Blue Fox er modstander.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus