Søg

Lyseblå løver på heste-jagt

Søren Pabst, 24. september 2016, kl. 11:19

Af Rasmus Andersen

Søndag kl. 14.00 skal de lyseblå løver se om de kan forsætte stimen, det foregår mod hestene fra Randers FC.

SønderjyskE er kommet i gang i Alka Superligaen, med 2 sejre på stribe, og 5 kampe som ubesejrede. På søndag skal stimen stå en svær prøve, når vi gæster Randers FC, der indtager en øjeblikkelig 2. plads i Alka Superligaen.

Randers FC har bevist deres værd i starten af sæsonen med 10 kampe og blot ét enkelt nederlag. Sidste kamp spillede de 2-2 med ligaens førerhold FC København, efter at have været foran 2-1.

SønderjyskE skal fortsætte det momentum vi har kørende lige nu, spillet kan blive bedre, men defensiven fik endelig holdt nullet i sidste kamp, og offensivt skabte vi flere store chancer.

Hold øje med deres mand:
Erik Marxen
Den tidligere SønderjyskE spiller er flyvende for tiden. Selvom Erik spiller venstreback, så har han vist, at han også kan bidrage til det offensive med mange gode indlæg, assist, og i de seneste par kampe har han således også fundet vej til netmaskerne flere gange. Hold øje med hans giftige overlap og farlige indlæg fra venstresiden.

Hold øje med vores mand:
Simon Kroon
Én ting er, at Zlatanere bolden ind bag OB’s målmand, en anden ting er at præstere mod en bundsolid defensiv som Randers FC’s. Simon Kroon er, når han rammer topformen, en af de allerbedste fløjspillere i Alka Superligaen, dette har han flere gange vist prøvelser på. Vi tror på, at Simon og resten af offensiven kan gøre det svært for Randers FC at holde nullet. Hold øje med den svenske teknikker, når han forsøger at løbe om hjørner med den tidligere SønderjyskE spiller Erik Marxen.

Det siger vi inden kampen: Randers FC er et rigtig godt hold med et koncept som der har virket for dem i mange år og hvor der er styr på deres aftaler. De har nogle skarpe angribere og nogle kanter som er gode til at skabe problemer for deres modstandere når de kommer ind i banen. Derudover har de jo præsteret rigtig flot og var uheldige med ikke at tage 3 point mod FCK, så der er ingen tvivl om at vi skal levere på højt niveau hvis vi vil have noget med fra Randers siger Marcel Rømer til SønderjyskE fodbold.

Det siger de inden kampen:
Uanset hvem vi møder, laver vi det samme stykke arbejde i forberedelserne. Men et eller andet sted ved vi jo godt, at det er nogle andre knapper, vi skal ind at trykke på i forhold til tænding og motivation, end når vi møder FC København på hejmmebane. Har vi været oppe at flyve, skal vi ned på jorden igen.
Der venter os en svær opgave mod et Sønderjyske-hold, som har været lidt forstyrret af europæiske kampe, men er som meget solide og spiller på samme måde, som de længe har haft succes med siger Olafur Kristjansson til Randers Amtsavis

Husk, at du kan spille på kampen på Danske Spil. 4 af de sidste 5 kampe mellem de to mandskaber er endt med en pointdelingen, så derfor kan der være værdi i et uafgjort resultat, som også ville være yderst brugbart for vores lyseblå helte på en svær udebane. Du kan få 3,45 gange pengene på X’et

Kampstart kl. 14.00 på BioNutria Park i Randers.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus