Søren Pabst, 28. september 2016, kl. 12:56
Tirsdag eftermiddag var der lokalopgør ved Haderslev Idrætscenter.
EFB reserverne kom på besøg og der var lagt op til en tæt kamp, hvor EFB havde valgt at stille med et stærkt angreb.
-Det var en kamp uden de helt store chancer til begge hold. Defensiven på begge hold stod godt – Esbjerg stillede med Söder – McGrath og Hvilsom i front, men dem havde vi rigtigt godt styr på kampen igennem. Vi havde tilløb til nogle muligheder især i 2. halvleg – men den sidste skarphed i feltet manglede. Det var en kamp med godt tempo og mange dueller som desværre endte med 0-2 til nederlag til lokalrivalerne sagde cheftræner for reserverne Peter “Ålen” Enevoldsen til SønderjyskE Fodbold.
Hos de lyseblå reserver var der blevet plads til bl.a. Ritter, Rodrigues, Mattila og Okwi, samt en masse unge gutter fra ungdomsafdelingen.
Reserverne har nu 1 point efter 3 kampe og ligger på 4. pladsen lige over OB.
EFB fører puljen med 10 point efter 4 kampe.