Anders Gormsen, 12. oktober 2016, kl. 19:27
Ser man på budgetterne hos Skjern Håndbold og SønderjyskE vil der statistisk set gå rigtig lang tid før SønderjyskE igen vinder over de grønblusede Skjern-spillere. Men en ting er statistik, en anden ting er virkelighed.
I Skjern Håndbold bryder man sig nok ikke særlig meget om SønderjyskE, der med sejre, over netop Skjern i slutspillet, var afgørende for at Skjern ikke nåede semifinalerne.
Cheftræner Morten Henriksen forudser da også at Skjern vil være opsatte på at revanchere sig.
– Vi vil da gerne prøve om vi kan drille Skjern igen, men vi er også ganske klar over at Skjern vil gøre alt for at det ikke lykkes. I de seneste opgør mod Skjern er vil lykkedes med rigtig mange ting og har haft succes i kampene mod Skjern og det vil vi selvfølgelig prøve at gøre igen –
– Vi har en rigtig god fornemmelse i truppen lige nu og kan se at flere og flere ting fungerer, i og med de skadede spillere melder sig klar. I forhold til de seneste kampe, synes jeg, at kan se nogle små ting der har flyttet sig og især udviklingen i angrebsspillet har jeg været imponeret over –
– Selv om vi går efter sejren så er vi også klar over at alle skal op på højeste niveau, hvis ikke vi skal have ørerne i maskinen mod et særdeles stærkt Skjern hold – slutter træneren.
Skjern Håndbold – SønderjyskE spilles torsdag d. 13. oktober kl. 20.30 i Skjern Bank Arena og kan følges direkte på TV2 Sport.
Arkivfoto: JC Foto