Søg

Næste stop: Smilets By

Anders Gormsen, 28. oktober 2016, kl. 19:06

Ovenpå pokalnederlaget til BSV, skal håndboldherrerne igen have fuld fokus på 888ligaen, når holdet gæster Aarhus Håndbold til lørdagens kamp.

Kampen mod Aarhus er naturligvis vigtig for at følge op på de flotte kampe holdet har spillet til nu, men samtidig er kampen vigtig, da det må formodes at Aarhus kan blive en af medkandidaterne til en slutspilsplads. Så en sejr her vil være rigtig vigtig for de lyseblå spillere, men cheftræner Morten Henriksen forudser en rigtig vanskelig opgave

– Det er lidt svært at blive klog på Aarhus holdet, da de ligesom os selv, har været og stadig er, ramt af mange skader og har derfor haft en lidt ustabil start på sæsonen. Jeg kan dog konstatere at holdet i den grad er kommet efter det, ikke mindst i deres seneste amp hvor de nærmest lammetævede KIF Kolding København. Aarhus holdet ligner lidt os på mange måder, med mange forskellige spillertyper, der hver især kan løse mange forskellige opgaver, og man ved aldrig helt hvad der kan ske –

– Efter at have set kampen mod BSV et par gange, har skuffelsen over nederlaget lagt sig lidt. Vi lykkedes med rigtig mange ting, men må konstatere at vi mødte et hold der var bedre end os. Jeg har også set at mange ting lykkedes fantastisk flot for os, i begge ender af banen. Det er de ting vi skal tage med videre og naturligvis forsøge at videreudvikle. Vi ved at Aarhus bliver en stor opgave, men vil selvfølgelig  gøre alt for at hente point –

Aarhus Håndbold – SønderjyskE spilles lørdag d. 29. oktober kl. 15.00 i Ceres Arena.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus