Anders Gormsen, 18. december 2016, kl. 11:43
SønderjyskEs håndboldherrer fik ingen point ud af anstrengelserne mod BSV, men der var masser af gode takter i nederlaget, mener cheftræner Morten Henriksen
– Vi har nogle defensive udfordringer i første halvleg, hvor vi har svært ved at finde vores placeringer og få opbakningen til at stemme. Til gengæld finder vi de rigtige løsninger i angrebsspillet og kommer til gode afslutninger og mål –
– I anden halvleg gør Sebastian Frandsen i BSV målet det onde ved os. Vi har svært ved at score og får også sværere ved at komme til afslutninger. At vi alligevel kommer med igen skyldes Anders Petersen i målet og at vi går over til at spille 7 mod 6. Det blev dog lige ved, men næsten, nede med 2 mål får vi en udvisning og kommer bagefter med 3. Drengene bliver ved med at kæmpe og med 5 sekunder tilbage har vi mulighed for at udligne, det lykkedes desværre ikke –
– Der var dog mange rigtig gode ting i kampen og vi spiller en flot gang håndbold for øjeblikket. Selvom det ikke blev til point viser vi en fin stabilitet og spillerne viser en stor mental styrke, vi bliver ved med at fighte trods det at kommer bagefter –
– Vi måtte undvære Simon Kristiansen der var ude med en skade, i stedet spiller Alexander Hansen en god kamp. Der er roser til hele holdet i en kamp hvor Anders i målet spiller forrygende og Jonas viser stor kvalitet på fløjen –
– Nu skal der arbejdes hårdt frem mod fredagens kamp og så gælder det om at fastholde og udbygge vores niveau i vinterpausen –