Kasper Poulsen, 7. januar 2017, kl. 18:34
SønderjyskE Damer – EH Aalborg 29-22 (17-10)
SønderjyskE Damer: Emma Kiellberg 8, Helena Løjborg 6, Camilla Nissen 5, Rikke Hoffbeck 3, Frida Blohm 2, Nina Bech 2, Celina Hehnel Hansen 1, Leonora Demaj 1, Emily Baunsgaard 1
EH Aalborg: Maria Helleup Olsen 6, Line Berggren Larsen 4, Kathrine Skals 3, Kristina Bille 3, Laura Nørgaard Blushøj 3, Emma Steffin 2, Mathilde Selmar 1
Det blev en forrygende håndboldfest i Aabenraa Idrætscenter da SønderjyskE tog i mod udeholdet fra EH Aalborg. For hjemmeholdet var i strålende spillehumør og satte sig fuldstændig på kampens modstander. Der var lidt dog lidt startproblemer, men da de først blev overvundet gik det stærkt.
For begge hold kom med tempospillet og satsede alt på at vinde denne duel. Det blev derfor afgørende for de lyseblå at Louise Egestorp stod en blændende kamp og var en fantastisk kontrastarter i denne kamp. Hendes udkast og især Helena Løjborg og Rikke Hoffbecks løb op af banen gjorde rigtig ondt på udeholdet.
Og samtidigt viste Emma Kiellberg at hun er tilbage på sporet med hendes skudstyrke og blev en flot topscorer i denne kamp med hele 8 kasser. Hun var i teten i begge ender af banen og slap utrolig godt for dette. Sammen med makkeren Celina Hansen udgjorde de en stærk midterakse og fik vist forsvarsspil på højt niveau.
Så de lyseblå kunne gå til pause foran med hele 17-10 i en af de flotteste 1. halvlege i denne sæson.
Et lille dyk i starten af 2. halvleg blev hurtigt vendt til noget positivt og derefter kørte det sønderjyske tog. Føringen blev udbygget til 24-13! og derefter var der travlhed på bænken. Flere spillere fik chancen på banen og det var især positivt at se Frida Blohm komme på måltavlen igen, med et par flotte scoringer.
Og det var også i denne periode at den fantastiske Emily Baunsgaard gjorde sin entre på banen igen, efter et halvt års skadespause. Der var store klapsalver fra publikum og stemningen blev absolut ikke mindre i hallen, da hun steg til vejrs og satte sit første mål ind i denne sæson. Hun er tilbage på banen og det er vi bestemt allesammen glade for.
Kampen sluttede med en sejr på 29-22 og dermed fik man den bedst mulige start på sæsonen efter jul.
Pigerne skal have stor ros for dagens indsats. Der var energi, tempo og masser af smil på læberne. Det er sådan vi vil spille håndbold og det er dette vi stræber efter i de hårde træningspas. Vores defensiv begynder efterhånden at se bedre ud, selvom der stadigvæk er plads til lidt forbedringer. Det bliver et langt sejt træk herefter jul, hvor der kommer mange kampe og hvor vi skal udnytte de muligheder som der opstår. Men i dag tog vi første skridt på vejen mod dette.
Cheftræner Oli Kecman
Næste kamp er søndag d.15.01 kl.15.00 på udebane mod Vendsyssel.