Søg

Stimen blev brudt

Jesper Klitgaard, 5. februar 2017, kl. 19:10

Efter fredagens fine indsats måtte SønderjyskE’s ishockeydrenge se sig slået med 5-2, da holdet på udebane måtte strække fortabt mod et stærkt spillende hjemmehold i en kamp, hvor spillet ikke nåede samme højder som i fredags. 

Hjemmeholdet var stærkt opsatte på at revanchere et par havldårlige indsatser, og kom derfor flyvende imod de gæstende sønderjyder fra kampens start. SønderjyskE havde svært ved at opnå samme fart og intensitet som i fredagens kamp, og kom hurtigt bagud med to mål. Kim Lykkeskov, i hans kamp nummer 800!!! for klubben, fik dog reduceret ved et glimrende mål i overtal, så der var håb forud for anden periode.

Den stod der dog Frederikshavn på og gæsterne måtte se yderligere to mål ryge ind bag Joni Myllykoski, som dog leverede en pragtredning i løbet af perioden og generelt stod en ganske solid kamp. Gæsterne havde i løbet af kampen svært ved at finde nøglen til at komme ud af hjemmeholdets pres og derfor var det op af bakke før sidste periode.

Den åbnede Greg Gibson med en hurtig scoring, og derfor var der kun to mål op til en udligning og lang tid tilbage at spille i. Desværre blev Tyler Gotto ramt af en lidt uforståelig matchstraf og kort efter fik holdet endnu en to minutter, hvorefter hjemmeholdet nemt kunne spille sig til en 5-2 føring. Kampen døde herefter lidt ud, og høgene kunne fortjent tage alle pointene denne søndag

Det var en ærgerlig, men ærlig cheftræner som efter kampen kunne gøre status på en kamp hvor han ikke så hans hold yde den indsats de skulle og som han ved de kan:Vi vidste at de ville komme flyvende imod os, idet de ikke har spillet glimrende på de seneste og har fået en del kritik for det. Derfor vidste vi at de ville komme aggressivt ud fra kampens start. Det kunne vi desværre ikke håndtere og vi må ærligt sige at vi ikke kom igang. De var hurtigere og bedre i alle spillets facetter i dag, lød det fra Dan Ceman, som også må fokusere på at få holdet til at håndtere modgang og medgang: Vi skal blive bedre til at håndtere vores “ups and downs”, vi ved at vi kan spille som vi gjorde i fredags og må finde ud af hvordan vi bliver bedre til at bevare vores spil over en længere periode, og ikke er så ustabile, så det er noget vi kraftigt vil fokusere på, lød det afsluttende fra chefttræneren, som sammen med spillerne nu har tre dages velfortjent pause, så spillerne kan få lov at restituere før den afgørende del af sæsonen sætter ind

Kampen i tal: Frederikshavn Whitehawks – SønderjyskE 5-2 (2-1,2-0,1-1)
07:09 1-0 Colin Vock
12:43  2-0 Steffen Frank
13:36  2-1 Kim Lykkeskov ass Thomas Spelling & Greg Gibson PP1
29:32 3-1 Marcus Olsson
38:27 4-1 Colin Vock
40:34 4-2 Greg Gibson ass Rasmus Nielsen & Anders Førster
43:15  5-2 Nick Olesen

Skud; SønderjyskE 18
Frederikshavn Whitehawks 31

Udvisninger: Frederikshavn Whitehawks 8 x 2
SønderjyskE 7 x 2 + 1 x 5 plus Matchstraf (Gotto)

Tilskuere:1427


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus