Anders Gormsen, 8. februar 2017, kl. 17:44
888ligaen går ind en yderst spændende fase, med et forår hvor der bliver stor kamp om at nå slutspilspladserne og for SønderjyskE starten ræset om point, torsdag aften, når holdet besøger Thyhallerne til en svær kamp mod rivalerne fra Mars-Thy
Begge hold sluttede 2016 godt af med godt spil og mange point og for SønderjyskE spillerne gælder det om at finde det flotte niveau frem igen, her efter VM pausen. De lyseblå har historisk set haft det svært på udebane mod Mors-Thy, men sidste sæson lykkedes det at hive 2 point med hjem efter en hård kamp og i følge cheftræner Morten Henriksen må det gerne blive til en vane
– For nogle journalister er 2 sejre i træk det samme som en stime og hvis vi kan komme ind i en “lille time” mod Mors-Thy vil vi da rigtig gerne gøre det – siger han med et kæmpe smil og fortsætter – Jeg håber vi kan finde det samme niveau, individuelt, kollektivt og mentalt som før jul, men det er som altid efter en pause spændende at se hvordan vi står i forhold til de andre hold. Ikke mindst i forhold til Mors-Thy, som jo spillede rigtig godt og fik mange point i de sidste kampe i 2016 –
– Vi ved vi kommer til en rigtig svær udebane, hvor vi normalt har svært ved at vinde, men jeg håber at vi kan følge op på sidste sæsons sejr og få point med hjem –
– Vi går ind i en forårssæson der, om muligt, bliver endnu mere spændende end forudset, hvor alle point tæller i regnskabet, så for begge mandskaber er alt i spil. Der er ingen tvivl om at vores spillere hellere vil spille med i slutspilskampene fremfor at skulle igennem en gang hård fysisk træning, men det er jeg også sikker på at Mors-Thy spillerne vil så jeg ser frem til en kamp, hvor der bliver gået til stålet – slutter han
Mors-Thy Håndbold – SønderjyskE spilles torsdag d. 9. februar kl. 20.30 i Thyhallerne