Søg

Det absolutte tophold kommer på besøg

Kasper Poulsen, 17. februar 2017, kl. 11:22

Optakt SønderjyskE – Ajax

Med blot 7 kampe tilbage i turneringen, nærmer vi os en afgørelse på sæsonen. Og med hele 7 point ned til de nærmeste forfølgere, er det stort set afgjort at det bliver Ajax der tager den direkte oprykningsplads til Dame Ligaen. De har været det mest stabile hold og har en bred trup af spillere, som alle har budt flot ind og især kollektivet har været deres store styrke.

De har vekslet mellem 3-2-1 forsvar og 6-0, hvor de har været tilpas aggressive, så det har været svært at score mod dem og har samtidigt været utrolig dygtig til at straffe modstanderne med hurtige kontrastød. De har 1.Divisions klart bedste forsvar og det næstbedste angreb. Kun hjemmeholdet fra SønderjyskE har formået at lave 7 mål mere end dem.

Det sidste opgør mellem de 2 mandskaber, endte med en hjemmesejr til Ajax på 20-16 efter en helt lige 1. halvleg, hvor der stod 10-9. SønderjyskE havde utrolig svært ved at få scoret i 2.halvleg og kom bagud med hele 17-11, inden det lykkes at få pyntet på tingene til sidst i kampen.

Udeholdet har endnu ikke tabt en kamp efter jul og kommer til Aabenraa med 7 sejre på stribe. Senest massakrerede  de Fredericia som p.t. ligger nr. 5 i 1.Division med hele 29-16!!

På Ajax holdet finder man navne som Cecilie Woller. Hun er tvillingssøster til landsholdsaktuelle Fie Woller og er hjernen bag de fleste angrebsting de kører. Hun har det med at tage stort ansvar i de afgørende kampe som playmakeren på holdet. Den tidligere landsholdsspiller Christina Krogshede er også at finde på denne position og har har stadigvæk noget ekstraordinært over sig og er dygtig til at iscenesætte sine medspillere. På Højre Back positionen optræder Stine Frandsen og Cecilie Specht. De er begge venstre håndet og hører til blandt de bedste på denne position i 1.Division. De har begge kvaliteten til at åbne et defensivt forsvar og være kampafgørende. På Venstre Fløjen finder man Sascha Juul, som er hurtigt aktiv i kontrafasen og en fornuftig afsluttende fløjspiller. Sidst men ikke mindst, finder man deres topscorer på stregpositionen. Ida-Marie Moesgaard Dahl har forskellige kvaliteter som alle bliver brugt på dette hold. Hun har en vigtig rolle i deres offensive forsvar, hun laver rigtig mange af sine mål i kontrafasen og er samtidigt straffekastskytte for udeholdet.

For hjemmeholdet er der blevet genvalg til Anne-Sophie Johannsen fra U18 holdet i truppen, men ellers er ingen af de skadede spillere blevet klar. Det betyder at de lyseblå stadigvæk må undvære Anfører Rikke Petersen, Rikke Hoffbech Petersen, Christina Tønder, Cecilie Brandt og Ricka Gindrup.

 

Vi skal op i mod et hold som er stærkt kørende og stort set ikke har oplevet modgang denne sæson. De banker for alvor på til Dame Ligaen og det er kun et spørgsmål om tid før døren åbner for dem. Men vi har tænkt os at låse døren lidt endnu og gøre deres vej mod succes lidt svære. Vi får brug for en disciplineret forsvarsindsats, hvor tingene skal fungere mellem målmand og forsvar og så skal vi tage de chancer som byder sig i kontrafasen. Vores bedste ven i angrebsspillet bliver uden tvivl tålmodigheden. Vi skal opsøge de rigtige gode chancer og være kyniske når mulighederne byder sig til. Det her er en kamp som vi glæder os rigtig meget til og hvor spillerne får muligheden for at vise hvad de indeholder. 

Assistenttræner Kasper Poulsen

 

 

Kampen spilles lørdag d.18.02.17 kl.15.00 i Aabenraa Idrætscenter. 

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus