Søg

En kæmpe holdpræstation

Kasper Poulsen, 26. februar 2017, kl. 22:24

Lyngby HK – SønderjyskE Damer 28-33 (14-16)

Lyngby HK: Mette Bejder 8, Simone Spur Pedersen 7, Nicole Leonhardt 7, Sofie Christensen 2, Alberte Willumsen 2, Louise Krane Brønnum 1 og Camilla Brønnum 1

SønderjyskE Damer: Helena Løjborg 7, Emma Kiellberg 6, Camilla Nissen 4, Nina Bech 4, Leonora Demaj 4, Emily Baunsgaard 4, Celina Hehnel Hansen 2 og Anne-Sophie Johannsen 2

Der var dømt vanskelig opgør, da de lyseblå dragede mod Sjælland for sidste gang i denne sæson. For hjemmeholdet fra Lyngby kom med en god stime af præstationer, mens udeholdet fra SønderjyskE mødte op med skadesramt trup og et nederlag i bagagen.

Kampen startede meget lige og begge hold virkede til at have finpudset skudarmen. For målmændene fik ikke fat i det store og boldene fløj ind i begge ender. Mens begge hold havde godt i det angrebsmæssige, var der større problemer når man ikke havde bolden. Derfor var kampen helt tæt og kun 1 mål i mellem holdene, som på skift skiftede til at føre indtil det 19. minut. Her trak hjemmeholdet fra til stillingen 11-9 og der måtte en sønderjyske timeout til at få vendt tingene rundt igen. Med en scoring i sidste sekund af halvlegen, kunne de lyseblå gå til pause foran med 16-14 i en meget målrig 1. halvleg.

Lyngby valgte at dække 6-0 igennem hele kampen og dette fik SønderjyskE løst igennem hele kampen. Det gode angrebsspil fortsatte i 2. halvleg, hvor det aldrig lykkes for hjemmeholdet at få lukket hullet og få udlignet. De fik flere gange reduceret til kun at være bagud med 1 mål, men de kom aldrig helt op. Afgørelsen faldt med ca. 10 minutter tilbage af kampen, da Orsi som var kommet på mål i stedet for Egestorp lukkede helt af i målet og man gik fra 26-25 til 31-26! Dermed var kampen afgjort og selvom man blev ramt af en udvisning med 5 minutter igen, kom Lyngby aldrig tættere på end 31-28 og dermed kunne de lyseblå trække sig sejrsrigt ud af opgøret.

Helena Løjborg fortsatte de gode takter hun har vist de seneste par kampe og var vigtig i begge ender af banen, mens Emma Kiellberg satte nogle flotte mål ind fra distancen og var en nøglespiller i forsvaret. Emily Baunsgaard begynder så småt at vise hendes styrke og hun var dejlig forfriskende at se inde på banen, hvor hun spillede sig flot ind i kampen og var sammen med Lenora Demaj et frisk pust i 2.halvleg, da kræfterne begyndte at slippe lidt op.

Og så er der grund til at rose unge Anne-Sophie Johannsen, som er blevet hevet op fra U18 holdet de seneste par kampe og i dette opgør spillede 55 minutter og lavede 2 mål på 2 forsøg. Hun var god i begge ender af banen og slap umådeligt flot fra dette opgør.

 

Vi vidste at dette ville kræve en stor holdpræstation og det var netop det spillerne sørgede for. Det er en dejlig fornemmelse at stå med efter kampen, at man ved at uanset hvor hårdt ramt vi er for tiden, så er der indsats i alt hvad spillerne kommer med. Det er ligeså meget værd som de 2 point, hvis ikke mere. Jeg har stor respekt for det pigerne leverer i dag, men jeg er nødt til at fremhæve vores U18 spiller Anne-Sophie Johannsen. Hun har været 2. holds spiller det meste af sin ungdomstid, men hun viser netop de værdier vi ønsker at fremhæve her i klubben, nemlig at vi altid vælger indstilling og træningsmoral frem for talent. Hun har knoklet for at blive bedre og trænet mere end dem, der var bedre end hende før i tiden. Det har ført hende frem til hvor hun er i dag. Hun er et glimrende eksempel på at man aldrig må glemme dem, der ikke er bedst som U14 og U16 spillere, da nogen spillere først for alvor slår igennem senere. 

Cheftræner Oli Kecman

 

Næste turneringskamp er på hjemmebane i Aabenraa Idrætscenter lørdag d.04.03 kl.15.00. Men inden da spiller holdet Pokalkamp på udebane mod Hornslet d.02.03 kl.19.30 i Hornslethallerne. 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus