Søg

Nostalgisk hockeyfest

Per Jessen, 9. marts 2017, kl. 13:52

Fredagens fjerde DM-kvartfinale mod Esbjerg Energy i SE Arena bliver krydret med forskellige indslag. Der er hockeyfest med happy hour, musik, 90’er-konkurrence og masser af nostalgi ud over højtaleren og kuben. Desuden er der trøjeauktion. Dørene åbner allerede kl. 18.00. Se programmet her.

For at hylde ishockeysportens glade 90’ere i Vojens har vi til kampen valgt at bruge musik før, under og efter kampen fra dette årti. Der vil være en 90’er-konkurrence i SE Foyeren, og præmierne er en original spillertrøje fra sidste sæson og til anden- og tredjepræmie er der bannere fra SE Stofa – dem som har hængt i foyeren tidligere – tak til SE/Stofa. Der følger også bannere med ved på nogle af trøjerne ved trøjeauktionen. Se listen nederst.

Så hvis I har en gammel ishockeytrøje, halstørklæde, hue osv. så tag det på til en sjov og nostalgisk aften, hvor dørene åbner kl. 18.00. Kampstart er kl. 19.30.

Programmet for hockeyfest den 10. marts 2017
Kl. 18.00
Dørene åbner – Soundboys spiller i SE Foyeren – Happy Hour på øl og vand indtil kl. 19.00

Kl. 18.45
Kampoptakt ved adm. direktør Klaus B. Rasmussen

Kl. 19.30
SønderjyskE – Esbjerg Energy, 4. kvartfi nale

Kl. 21.30 (ca.)
Soundboys spiller op til fest i SE Foyeren

Kl. 21.45 (ca.)
Trøjeauktion – de lyseblå hjemmebanetrøjer

Kl. 00.00/00.30
Tak for i aften

Rækkefølge på trøjeauktionen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus