Per Jessen, 30. marts 2017, kl. 15:57
To spillere og en målmand fra Vojens Ishockey Klub udtaget til Danmarks U16-landshold. Forward Mathias Borring Hansen (t.v.), målmand Frederik Dichow og forward Anders Biel (t.h.) skal fra den 4. april til den 8. april deltage i U16-seksnationersturneringen i Frederikshavn.
Trioen er tilknyttet Elite Haderslev og går til dagligt i idrætsklasserne på Sønder Otting Skolen i Haderslev. Danmark skal møde U16-landsholdene fra Tyskland, Schweiz, Østrig, Norge og Italien.