Kasper Poulsen, 20. april 2017, kl. 9:56
Optakt SønderjyskE – TTH Holstebro
Der venter de lyseblå en sidste chance i aften, for at presse Liga holdet fra TTH Holstebro ud i en 3. kamp. Efter en god præstation på udebane, men hvor resultatet blev 28-23 til Holstebro, skal SønderjyskE i aften besejre TTH Holstebro, hvis de skal tvinge dem ud i en 3. kamp.
Man formåede at spillet helt lige op med Holstebro i en 1.halvleg, hvor holdene på skift havde deres momenter. I sidste ende blev rutinen og de tekniske fejl dog afgørende, da det blev straffet konsekvent af en modstander som har mange interessante navne på holdkortet. Men så længe holdspillet var i fokus og man gav sig tiden i angrebsspillet, så var spillet absolut godkendt og vigtigst af alt, så viste holdet en god indstilling og kæmpede hele kampen igennem.
I aften gælder det endnu et opgør mellem de 2 hold og alt andet end en sejr til hjemmeholdet vil sikre Holstebro en ny sæson i Dame Ligaen. De lyseblå har alt at vinde, da forventningerne er på Holstebros skuldre og man kan derfor kun overraske.
I det sidste opgør var det især landsholdsspilleren Annette Jensen, som trak et stort læs, men også Mathilde Neesgaard og Maja Eriksson var dygtige i bagkæden. Og så skal det lykkes at lukke mere ned for deres stregspil, da Sara Hald og Line Skak formåede at lave hele 7 mål for stregen samt trække et par straffekast. Så der er udfordringer over hele linjen, men også forventet, da det er et nuværende liga hold der kigger forbi.
SønderjyskE havde selv succes med at få Helena Løjborg med i spillet sidst og hun blev delt topscorer med sine 6 mål. Holstebros offensive forsvar i perioder skabte god plads til hende på stregen og dette skal udnyttes endnu mere. Derudover var Camilla Nissen god i perioder, ligesom Emily Baunsgaard stod bag mange flotte assist. Ligesom Celina Hansen og Emma Kiellberg i 1. halvleg styrede forsvaret flot og gjorde det svært for modstanderen.
Vi formåede i det første opgør at presse en masse spænding ind i 1. halvleg. Men måtte slippe grebet i 2. halvleg. Denne gang er målet at få skabt spænding i 2. halvleg også, så vi kan få set hvordan Holstebro agerer, når der først kommer rigtig pres på dem. Vi har bestemt muligheder i dette opgør, hvis vi griber tingene rigtigt an og tør tage de chancer som der skal til. Samtidigt med at vi holder vores angrebsaftaler og får skabt de rum, som kan give os flere mål end sidst. Vi glæder os til at se om vi kan steppe 20 % op i forhold til sidst og få smidt alt ind i dette opgør. For der er ingen tvivl om at det er vejen mod overraskelsen.
Assistenttræner Kasper Poulsen
Kampen spilles kl.19.00 i Aabenraa Idrætscenter torsdag d.20.04.