Søg

Matthias Maak forlader SønderjyskE

Kell Haugaard, 26. juni 2017, kl. 10:00

Matthias Maak forlader SønderjyskE

Forsvarsspiller Matthias Maak har med omgående virkning fået ophævet sin kontrakt med superligaklubben SønderjyskE. Den 25årige østriger, som fik en enkelt sæson for sønderjyderne, er ifølge sportschef Hans Jørgen Haysen tæt på at finde en anden klub:

– Matthias Maak havde en stor andel i det flotte eventyr i Europa League sidste sommer, hvor han også spillede fast. Men efter at Kees Luijkx kom tilbage efter en længere skadespause, og spillede stærkt sammen med Pierre Kanstrup i det centrale forsvar, havde Matthias Mak svært ved at opnå fast spilletid, siger Hans Jørgen Haysen, og fortsætter:

– Der bliver også intens kamp i den kommende sæson om pladserne ved siden af Luijkx i det centrale forsvar, hvor Marc Pedersen og unge Stefan Gartenmann ser stærke ud.
Derfor giver det også meget god mening, at han gerne vil prøve sig af i en anden klub. Matthias Maak er bare en super god fyr, som giver alt til gruppen. Han er top professionel på alle parametre, og vi kan kun give ham de varmeste anbefalinger med ønsket om al mulig held og lykke på hans videre vej, understreger Hans Jørgen Haysen.

En anden SønderjyskE spiller prøver også lykken under andre himmelstrøg. Det er offensivspilleren Silas Songani, som fra i morgen (tirsdag, red.) er på besøg hos den norske ligaklub Kristiansund BK.

Foto: Kåre Hangaard


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus