Kasper Poulsen, 21. august 2017, kl. 15:26
De lyseblå Damer har nu spillet de træningskampe, der har været krævende for at blive klar til sæsonstart og forude venter nu en Pokalkamp og mange træningspas. Men efter at have været i gang i ca en måned, begynder det nu at give et billede af hvor truppen står henne.
Det blev til et nederlag på 37-28 mod Team Esbjergs Liga Damer, hvorefter holdet har været i Berlin og spille en del træningskampe. Her kom holdet sejrsrigt ud af det lille træningsstævne, hvor største modstand blev 2. Bundesliga holdet fra Füchse Berlin. Det var også det hold som efter en meget tæt finale blev besejret af netop de lyseblå og dermed første titel til holdet i denne sæson.
I den netop overstået weekend, mødte SønderjyskE så igen Füchse Berlin. Denne gang var det Arena Aabenraa som skulle indvies og det blev en flot optræden fra hjemmeholdets side af. En fyldt hal, masser af show og så en flot præstation der blev krydret med en storsejr på 36-25. I går ventede Liga mandskabet fra Ajax så i en træningskamp. Rammerne var skiftet lidt ud, men motivationen var der stadigvæk og der blev leveret en rigtig flot 1.halvleg. Som gav en pauseføring på 14-10. Men herefter faldt niveauet lidt ved de lyseblå og især skarpheden manglede lidt i perioder, så det endte med en Ajax sejr på 23-20.
Men holdet har nu fået spillet de kampe der skal til, for at få sammenhæng i spillet og forude venter Pokalkampen mod Liga mandskabet fra Viborg HK på fredag i Arena Aabenraa.
Der har været rigtig gode momenter og så har der været de forventede fejl. Vi skal bruge en del tid endnu før at holdet er sammenspillet, men allerede nu begynder vi at se forbedringer fra målmandsposten til forsvarsdelen. Det er enormt vigtigt for os, da vi skal have den del på plads, for at udnytte tempospillet, som fylder meget i vores spilkoncept.
Cheftræner Oli Kecman