Søg

God indsats var ikke nok

Anders Gormsen, 21. september 2017, kl. 19:15

Det lykkedes som bekendt ikke for håndboldherrerne at få point i onsdagens udekamp mod Aalborg, men langt hen ad vejen var det en absolut godkendt indsats.

Cheftræner Kasper Christensen var da også godt tilfreds med en stor del af det der blev vist

– Det var for langt største del af kampen en OK indsats, hvor spillerne kæmpede med et stort hjerte. I 1. halvleg spiller vi fint angrebsspil og får løbet kontra og Thorsten stå rigtig godt bag et flot kæmpende forsvar og ve er da på et tidspunkt også i front –

– Desværre bliver vores spil lidt ustabilt i slutningen af halvlegen og det tager vi med os til starten af de 30 minutter. Fra det 23. til det 45. minut laver vi for få mål, og det gør at vi kommer bagud med en 3-4 mål i en periode hvor Thorsten står forrygende. Det formår vi ikke at få hentet og derfor måtte vi se Aalborg rende med begge point –

– Heldigvis er der mange gode ting at tage med videre. Vi kom ud til kampen med en stor energi, vildskab og glæde hvilket var noget vi havde fokus på op til kampen –

Næste opgave for de lyseblå er lørdag d. 30. september når BSV kommer på besøg i Broager Sparekasse Skansen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus