Anders Gormsen, 12. november 2017, kl. 15:20
Håndboldherrerne tager mandag aften imod HC Midtjylland i 10 spillerunde i 888ligaen og lever de to hold op til tidligere indbyrdes opgør er der en spændende kamp i vente.
HC Midtjylland er lige nu placeret på 9. pladsen med 9 point efter 9 kampe. Holdet vandt de 3 første opgør i ligaen og har efterfølgende slået BSV 32 – 30 hjemme i Herning. I holdets seneste kamp blev det til et knebent nederlag på 23 – 24 mod KIF.
Vi spillet rigtig fint i perioder med har haft for store udfald i de seneste kampe. Senest kæmpede de lyseblå godt på den svære udebane i Tønder, men til sidst kunne hjemmeholdet juble over de 2 point.
Cheftræner Kasper Christensen siger om kampen
– Vi har brugt rigtig meget krudt på os selv i den seneste uge. Vi har haft fuld fokus på den mentale dele og forsøgt at give spillerne nogle guidelines i forhold til at få forløst det store potentiale de besidder –
– Vi har, igen i denne uge, haft en række rigtig gode træningspas og det gælder så om, for os, at få alt det overført til kamp. Vi har dog en god tryghed i de træninger vi har haft og føler os godt rustet –
– I forhold til mandagens kamp har vi, som sagt, haft mest fokus på os selv, men er selvfølgelig også bevidste og HC Midtjyllands kvaliteter. Vi skal have lukket ned for deres gode skytter i bagkæden og være særdeles opmærksom på en godt skydende playmaker, Rasmus Carlsen – slutter han
Kampen der vises på TV2sport giver også gensyn med de tidligere SønderjyskE spillere Jonas Samuelsson, Anders Petersen og Besard Hakaj.
SønderjyskE – HC Midtjylland spilles mandag d. 13. november kl. 19.30 i Broager Sparekasse Skansen.
Foto: Kåre Hangaard