Søg

36.054 kr. til en god sag

Per Jessen, 4. december 2017, kl. 0:53

I forbindelse med søndagens hjemmekamp mod Brøndby IF kunne SønderjyskE overrække 36.054 kroner til Julemærkehjemmet Fjordmark.

Ligasponsoren Alka Forsikring har i samarbejde med superligaklubberne valgt at gå sammen om et CSR-projekt, og SønderjyskE har valgt at støtte lokalt i form af Julemærkehjemmet Fjordmark, der gør en uvurderlig indsats for mange børn i regionen. Forstander Vibeke Sørensen og viceforstander Jesper Lildholdt var inviteret til fodboldbraget, og de kunne modtage de mange, dejlige støttekroner.

Alka Forsikrings CSR-pulje bidrog med 17.850 kr., mens SønderjyskE gav 2 kr. per tilskuer i kampen mod FC København (12.674 kr.). Vinspecialisten donerede 2 kr. per flaske vin ved sponsorarrangementet mod FCK, og det gav 530 kr. Med på scenen til overrækkelsen var også supporterformand Lars Moshage Møller, som vandt auktionen på Henrik Hansens legend-trøje, hvor hammerslaget blev på 5.000 kr. Hele beløbet fra auktionen donerede SønderjyskE til projektet. Dermed blev der over 36.000 dejlige kroner til Julemærkehjemmet Fjordmark.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus