Søg

Offensiv kamp i vente

Jesper Klitgaard, 7. december 2017, kl. 18:52

Fredag aften går det igen løs for SønderjyskE ishockey, når Rungsted Seier Capital kommer forbi til de to holds tredie opgør i denne sæson. Gæsterne har vundet de to første møder, så det er SønderjyskE der har dobbelt revanche til gode.
SønderjyskE må igen stille op uden en række af profilerne, hvor Steffen Frank er en af dem. Han er godt igang med genoptræningen og føler at tingene går den rigtige vej,
– Det går fremad. Der var et lille tilbagefald i sidste uge, men synes det er tilbage på rette spor igen. Hvis alt går vel overvejer vi lidt at prøve is-træning om 14 dag, og går det godt kan det komme på tale at komme i kamp om ialt 4-5 uger, siger Steffen Frank mens han ligger og får en grundig massage af fysioterapeut Frankie Hansen.
Derfor må Steffen igen tage plads på lægterne og se hans hold kammerater kæmpe det bedste de har lært imod Rungsted, noget der bestemt ikke huer den høje dansker.
– Det er slemt at være på isen og tabe, men det er endnu værre at være udenfor og vide at man ikke har kunnet hjælpe til, være med til at måske kunne gøre det en forskel. Ikke at det nødvendigvis ville have hjulpet på kampens resultat, men det er forfærdeligt ikke at kunne gøre noget, lyder det fra Frank, som har en god ide om hvordan kampen fredag aften kommer til at udspille sig.
– Selvom vi gerne grundet vores skader gerne vil spille lidt mere defensivt, så tror jeg vi kommer til at se en offensiv kamp. Rungsted kommer med offensiv indstilling og når et’ hold gør det, ja så bliver det ofte en offensiv kamp, hvor det måske ikke bliver det mere strukturerede spil rent defensiv, men hvor det kommer til at gå frem og tilbage i begge ender, lyder analysen fra Steffen Frank, der også har sit bud på hvordan kampen ender.
– 3-2 til os med enten Galbraith eller Rasmus Nielsen som værende den der scorer det afgørende mål, lyder spådommen smilende fra Steffen Frank

Han, og forhåbentlig rigtig mange tilskuere, kan se den første puck blive smidt kl 19:30 fredag aften i SE-arena, så mød op og vær med til at give den bedst mulige støtte til SønderjyskE ishockey

Arkivfoto: A.Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus