Søg

SønderjyskE mod TM Tønder i Broager Sparekasse Skansen tirsdag kl. 18.00

Anders Gormsen, 29. januar 2018, kl. 17:42

Håndboldligaen skal snart på fuldt blus igen, efter EM pausen, og SønderjyskEs håndboldherrer knokler for at blive klar til den sidste og afgørende del af turneringen.

Der bliver trænet på livet løs og der har blandt andet også været et par træningspas sammen med GOG, hvor der har været stor kvalitet og intensitet.

Tirsdag aften er det så tid til den sidste træningskamp inden 888ligaen går i gang igen. Det er liga- og lokalrivalerne fra TM Tønder der besøger Broager Sparekasse Skansen.

De lyseblå har spillet tre træningsopgør i pausen. Chile blev besejret stort, mod Skanderborg blev det også til en god og koncentreret indsats og sejr mens det mod Ribe-Esbjerg fungerede knapt så godt.

Fokus i kampene har været et få stabiliseret de ting der fungerer godt og få en fast base. Samtidig er der fokus på at få doseret spilletiden så der ikke bliver trukket for store veksler på de spillere med småskavanker.

SønderjyskE – TM Tønder spilles tirsdag d. 30. januar kl. 18.00 i Broager Sparekasse Skansen. Der er fri entré så mød op og se håndbold hvor det skal opleves, live i hallen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus