Jesper Klitgaard, 6. februar 2018, kl. 21:39
Der blev spillet flot ishockey i Vojens her til aften, hvor begge mandskaber var interesseret i at levere god underholdning. Det blev dog hjemmeholdet der kunne fejre sejren på 3-2 til sidst, og holdet gav dermed Chris Straube hans første sejr som cheftræner
Gæsterne var ikke kommet til det SønderjyskE uden den hensigt at gøre et væsen af sig, for på kampens første skud lykkedes det Nicklas Carlsen at smide pucken forbi Joni Myllykoski. Det gav unægteligt momentum til gæsterne, der havde flere farlige forsøg gennem perioden, men Myllykoski leverede flere rigtigt gode redninger.
Det samme gjorde William Rørth i den anden ende af banen, for SønderjyskE kom sig langsomt over det hurtige mål til gæsterne og leverede flere gode angreb, hvor pucken flere gange dansede omkring stregen uden dog at kunne få den det sidste stykke over denne.
SønderjyskE kombinerede ganske glimrende med hinanden kampen igennem, og skabte også fra andens periodes start ganske gode muligheder, og havde i det hele taget pucken mest. Det var dog bestemt ikke sådan, at der ikke var chancer til de rødblusede tyre, for lige så snart der blev lavet den mindste fejl fra hjemmeholdets side var de på pletten og Joni Myllykoski måtte vise sin store klasse flere gange i perioden.
Det blev dog de lyseblå der endeligt fik udbytte af anstrengelserne, da Tyler Fiddler var hurtigst over returen fra Patrick Dwyers skud, og 1-1 var helt fortjent som kampens anden periode skred frem.
Det ville Tyler Fiddler dog gerne ændre på, og han kunne efter godt halvandet minut skrabe sit og SønderjyskE’s andet mål i nettet, da han igen var hurtigst over en løs puck og dermed 2-1 til hjemmeholdet.
SønderjyskE virkede opsatte og fortsatte det gode kombinationsspil kampen igennem, og da Rødovre også var mødt op for at bidrage til underholdningen, ja så fik det over 2200 tilskuere en god ishockeykamp at se.
De blev nok en endnu en tand gladere, da hjemmeholdet bragte sig foran med to. Det skete med godt seks minutter tilbage af kampen og var resultatet af endnu en periode hvor SønderjyskE havde etableret sig godt i gæsternes zone, og til sidste kunne Martin Eskildsen sende pucken i nettet efter at taget turen rundt om målet.
Rødovre forsøgte til det sidste at komme tilbage i kampen, og det lykkedes også det godt spillende mandskab fra øst at reducere med ti sekunder tilbage af kampen, og fik også en afslutning på mål i de døende sekunder, men de lyseblå holdt stand og fik dermed en flot og fortjent sejr.
Kampen i tal: SønderjyskE – Rødovre Mighty Bulls 3-2 (0-1,1-0,2-1)
00:39 0-1 Nicklas Carlsen
27:17 1-1 Tyler Fiddler ass Patrick Dwyer & Greg Gibson
41:28 2-1 Tyler Fiddler ass Greg Gibson & Justin Hache
53:35 3-1 Martin Eskildsen ass Steffen Frank
59:50 3-2 Sebastian Bergholt
Udvisninger:
SønderjyskE 4 x 2
Rødovre Mighty Bulls 3 x 2
Tilskuere: 2236 i SE-Arena
Foto: A.Stollig