Anders Gormsen, 3. marts 2018, kl. 19:44
GOG var lørdag eftermiddag på besøg i Broager Sparekasse Skansen til en kamp hvor vi skulle forsøge at vriste point fra rækkens nr. 2.
Det lykkedes desværre ikke i en kamp hvor fejl blev straffet omgående og hvor vi havde svært ved at dæmme op for fynboerne hårdt skydende bagspillere.
De lyseblå skulle forsøge at revanchere sig for 10 måls nederlaget i det første opgør og der var da også tænding på både spillere og de 2097 tilskuere. Det startede også ganske fint ud 4 – 5 efter godt 7 minutter og 8 – 9 efter 18 minutter. Derefter fik gæsterne skabt lidt afstand og holdene gik til pausen med stillingen 12 – 15. Intet var derfor afgjort og alle så frem til 30 spændende minutter.
Der dog gæsterne der kom bedst ud fra pausen og allerede efter 33 minutter var stillingen ændret til 13 – 18. Til forskel fra tidligere i sæsonen fik det ikke spillerne til at afvige fra konceptet, men blev ved med at kæmpe sig tilbage og da 14 – 19 blev til 18 – 18 vejrede man morgenluft. Desværre slog gæsterne tilbage og fik igen skabt afstand og da stillingen var 22 – 28 godt 6 minutter før tid var løbet kørt.
I slut minutterne blev der pyntet på resultatet der endte med en sejr til gæsterne på 26 – 30.
Nederlaget betyder dog ikke at man går svækket ind til de næste svære og afgørende kampe hvor vi starter med hjemmekampen på torsdag mod TM-Tønder og næste mandag ude mod HC Midtjylland. Mange ting fungerede, men mod så stærkt et hold som GOG skal der noget ekstra ordinært til.
Kampens spiller blev Aron Mensing
Arkivfoto: JC Foto