Søg

Chris Straube forlader SønderjyskE

Kell Haugaard, 24. marts 2018, kl. 5:30

SønderjyskE Ishockey siger farvel og tak for kampen til Chris Straube. Den 43årige canadiske træner kom til klubben i sommeren 2013, og forlader nu klubben efter fem sæsoner på trænerbænken.

Sportschef Kim Lykkeskov skal dermed finde et nyt trænerteam til ishockeyflagskibet op til den nye sæson:
– Vi ønsker en ny start og frisk blod på trænerbænken. Det er alene baggrunden for, at vi derfor ikke har ønsket at forlænge kontrakten med Chris Straube. Han har gjort en jætteindsats i alle årene for os og særligt her i foråret, hvor der har været ekstra pres på trænerbænken har hans tilgang været flot, dedikeret og professionel.

– Chris Straube har lagt mange ressourcer i både ungdomsarbejdet og jobbet som assistenttræner, og vi ønsker ham al mulig held og lykke med hans videre trænerkarriere, understreger Kim Lykkeskov.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus