Per Jessen, 30. maj 2018, kl. 12:40
Du kan nu blive den heldige ejer af en original gameworn hjemmebanetrøje fra sæsonen 2017/18. Det er altså de lyseblå SønderjyskE-trøjer, som spillerne har slidt og slæbt i, der nu kommer under hammeren på vores Facebook-side.
Du finder auktionen her: LINK
Dit bud skal angives i kroner i kommentarfeltet på billedet af den spiller, hvis trøje du gerne vil byde på (bud er bindende og må ikke slettes).
Auktionen løber indtil onsdag 6. juni kl. 21.00, men kan blive forlænget på de enkelte trøjer. Sidste bud, der har stået alene i 10 minutter efter kl. 21.00 er budvinder. Bydes der fx kl. 20.57, så forlænges auktionen til 21.07 osv., indtil et bud har stået alene i 10 minutter.
Alle trøjerne har startbud på 500 kr., og forhøjelse af bud er minimum 100 kr.
Vi gør opmærksom på, at nogle af spillernes trøjer ikke er med i aktionen. Spørgsmål om auktionen og efterfølgende kontakt med vindende bud rettes til pj@soenderjyske.dk. Har du vundet en auktion, så send efter auktionens afslutning venligst en mail til pj@soenderjyske.dk og oplys navn, adresse og tlf.nr. og hvilken trøje, du har haft højeste bud på.