Søg

Fin kamp, men fejlene blev dyre

Anders Gormsen, 22. august 2018, kl. 16:18

Den sidste testkamp inden det store pokalbrag mod BSV på lørdag blev spillet tirsdag aften mod Århus Håndbold.

Det blev til et nederlag på 29 – 25, men trods cifrene var cheftræner Kasper Christensen ikke ubetinget utilfreds med udbyttet af kampen.

– Vi spiller langt hen ad vejen en rigtig fin kamp – siger han Det der koster er at vi laver for mange tekniske fejl og brænder for mange oplagte chancer. Alle spillere laver vel en fejl mere end normalt og det koster hurtig et mål i den anden ende.

Set over hele kampen er vi egentlig godt tilfreds med mange ting men slutproduktet skal være bedre når vi, lige om lidt, går i gang med de kampe der tæller. Koncentrationen skal øges hvis vi vil have en chance på lørdag mod BSV.

Med hensyn til den kamp kan vi tage spillet mod et offensivt forsvar med os fra Århus kampen, og kan konstatere at vi skal op i et højere gear – slutter han


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus