Kasper Poulsen, 17. september 2018, kl. 9:22
SønderjyskE – AGF 28-28 (15-18)
Celina Hehnel Hansen 8, Fatos Kucukyildiz 6, Leonora Demaj 5, Camilla Aastrup 4, Rikke Hoffbeck Petersen 2, Sara Mitova 2 og Emma Kiellberg 1
Det blev helt som forventet en super svær start på sæsonen, da de lyseblå tog i mod AGF i sæsonåbneren. Udeholdet som kom til Aabenraa med flere nye profiler på holdet og en god tro på tingene, efter nogle meget stærke resultater i træningskampene.
Og netop udeholdets selvtillid kom til at spille en stor rolle i sæsonens første kamp. For efter en meget lige start, hvor begge hold fik sat nogle lette mål ind og gav hinanden god modstand, var stillingen 5-5 efter 10 minutter.
AGF havde stor succes med stregspillet og de udeholdet fik bragt sig foran med 8-5, havde Kamilla Høgh på stregen lavet halvdelen af udeholdets mål.
Helt skidt så det ud, da AGF bragte sig fra 11-8 til stillingen 16-8! Hjemmeholdet kunne slet ikke få tingene til at hænge sammen og samtidigt kom udeholdet med flot tempospil og gjorde ikke spillet sværere end det var.
Men med blot 5 minutter til pausen, var det som om at alvoren var gået op for hjemmeholdet. En periode blev blandt andet vundet 5-0, med 5 forskellige målscorere. Et forrygende comeback og reduceringen til 18-15 i de sidste sekunder gav lige det sidste til holdet.
De gode takter fra slutningen af 1. halvleg blev taget med ud til 2. halvleg og efter blot 8 minutter havde hjemmeholdet fået udlignet til 20-20.
AGF stoppede med tempospillet og gik nu over til at spille lange angreb og blev helt klart ramt af nervøsiteten for at smide en stensikker sejr væk.
Med en outstanding Celina Hansen og en Fatos Kükükyildiz der virkelig åbnede op, sad man med en rigtig god fornemmelse ude på sidelinjen. SønderjyskE lignede et hold der var på vej til at gennemføre et kæmpe comeback.
Men et brændt straffekast og en udvisning vendte igen kampen på hovedet og AGF kunne bringe sig foran med 25-22.
Endnu engang måtte de lyseblå finde de bedste fighterevner frem og knokle med alt hvad de havde. Der blev udlignet til 26-26 og man sad igen med en god fornemmelse på at dette alligevel kunne ende lykkeligt.
Men en ny udvisning gjorde betingelserne svære for at hive sejren i land. Kampen kunne derfor være gået begge veje i slutminutterne, men måske fair nok at det denne eftermiddag endte med et uafgjort resultat.
Dermed kom begge hold på pointtavlen i sæsonens første kamp.
Næste kamp er på udebane i Vendsyssel søndag d.23.09 kl.15.00