Søg

Oprykkerne venter på udebane

Kasper Poulsen, 2. november 2018, kl. 10:35

Optakt Oddense /Otting Håndbold – SønderjyskE

Lørdag er de lyseblå på udebane mod oprykkerholdet fra Oddense-Otting Håndbold. De har endnu deres første point til gode i 1.division, men har virkelig været tæt på at overraske stort. Både i hjemmekampene mod Vendsyssel Håndbold og Hadsten Håndbold, var de fuldstændig med i kampen. Mod Vendsyssel holdte de uafgjort til pausen (13-13), men endte derefter med at tabe kampen.

Men i opgøret mod Hadsten Håndbold, var de yderst tæt på deres første sejr i sæsonen. Igennem hele kampen matchede de Hadsten og først efter et drabeligt opgør, måtte de acceptere et nederlag på 22-23.

Så der venter uden tvivl de lyseblå en hård fight på udebane, mod et oprykkerhold som jagter sæsonens første point. Indtil videre har holdet haft stor succes med at dække offensivt op i perioder af kampene. Dette har stresset mange af modstanderholdene og været et godt våben for dem.

Oddense- Ottings største profil finder man i bagkæden hvor Jeanette Kjeldgaard Madsen har gjort det fremragende. Hun er gennembrudsivrig og fintestærk samtidigt med at hun ikke tøver med at skyde fra distancen, hvis man giver hende pladsen.

Derudover er det værd at holde et godt øje med Louise Nilson, som har trukket et stort læs for holdet og været en spiller som har taget et stort ansvar. Hendes brud på ydersiden af backs, hendes skudfarlighed samt blikket for stregspilleren, er hendes største styrker.

SønderjyskE giver debut til Caroline Rasmussen i opgøret efter at hun har siddet ude i hele opstarten. Så det bliver et glædeligt gensyn for hende at betræde halgulvet i spilletøj og være en del af kampene igen. Derudover er der debut til Szabina Mayer, som efter et par gode træningsuger med holdet, er klar til at trække i den lyseblå trøje og vise sit værd for holdet.

 

 

Vi glæder os rigtig meget til at komme i kamp igen efter en lang kamppause. Vi har spillere der skal ind og have deres første kamp i sæsonen og derfor er det vigtigt at vi finder en balance i de ting vi præsterer på banen. Og så har vi stor fokus på at få gang i tempospillet og for alvor få vist vores kendetegn. Men først og fremmest er det vigtigt at vi kommer med den ydmyghed og koncentration, en sådan opgave, som den vi står overfor kræver. Det er grobunden for at skabe en succesoplevelse. 

Assistenttræner Kasper Poulsen

 

 

Kampen spilles i Oddense Hus lørdag d.03.11 kl.14.00

 

 

Foto: Finn Poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus