Søg

Kampen om toppen starter i Aalborg

Jesper Klitgaard, 12. november 2018, kl. 18:00

De bedste danske ishockeyspillere har, på nær de der var udtaget til det danske landshold, haft en velfortjent kamppause, hvor spillerne har haft lejlighed til at lade lidt op efter en hektisk indledning på sæsonen.

Nu er pausen forbi, og SønderjyskE starter den midterste del af grundspillet med at drage en tur til Aalborg, hvor piraterne uden tvivl vil gøre deres til at gøre det hedt for gæsterne fra syd.
Begge hold ligger godt til i tabellen, hvor de indtager henholdsvis tredie og fjerdepladsen, med hjemmeholdet som det jagtende hold.

Dermed er det mere en kvalificeret modstand der møder SønderjyskE, og Mario Simionis tropper skal være klar fra første fløjt, og skal chancen for point være tilstede, kræver det at holdet ikke har pause-ben, men derimod kommer med fart og aggression.

Netop det faktum at det er en kamp om top-placeringer, kan endda være en fordel, mener Patrick Galbraith: – Det kunne ikke være bedre end at tage en tur til Aalborg efter pausen. 2 gode hold med hurtig hockey. Der er ikke så meget at tænke over, kommer det hurtigt fra den danske landsholdsmålmand.

Han kan samtidig gøre status over en periode, hvor holdet har nået et af de delmål der blev sat for sæsonen, nemlig kvalifikationen til FinalFour, og som nu må se fremad med nye mål i horisonten: – Nu må målet være at etablere os i toppen af ligaen. Det forpligter sig at være tophold, så det er det der skal være motivation, lyder det kontant fra Patrick.

Han og de andre spillere er klar på isen i Bentax Isarena, hvor den første puck bliver kastet kl 19:00

Arkivfoto: A.Stollig

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus