Anders Gormsen, 22. november 2018, kl. 7:32
Håndboldherrerne spillede en af sæsonens bedste kampe, indtil videre og havde chancerne for point mod rækken nummer et, Aalborg, men måtte alligevel indkassere et nederlag på 27-30.
Det startede ikke alt for godt og ved 0-3 havde Kasper Christensen fat i det grønne time-out kort, men nåede ikke at bruge det inden der var reduceret. Vi kom bedre med i kampen og da Oliver Eggert, midt i halvlegen scorede til 6-7 var det helt åbent igen.
Det var en periode hvor vi måtte slide noget mere for chancerne end gæsterne, men trods det fortsatte spillerne med den tro der har været kendetegnende i gennem sæsonen og på ukuelig vilje kom vi fra 7-11 tilbage på sporet med pausestillingen 13-15.
Fra anden halvlegs start kom de lyseblå blæsende og der skulle ikke gå lang tid før der var udlignet til 15-15. Derfra blev det en lang krig hvor holdene skiftedes til at føre med et enkelt mål.
Med 10 minutter igen tog gæsterne time-out ved 23-22, en storspillende Kristian Pedersen reddede det efterfølgende forsøg, Frederik Ladefoged kastede bolden mod det tomme Aalborg mål men ramte desværre stolpen. I stedet for en føring på 2 mål blev der udlignet og trods en fantastisk indsats fra spillerne var Aalborg skarpest i slutfasen og derfor endte det med en knebent nederlag, 27-30.
Det var som sagt en af de bedste kampe i sæsonen indtil videre og det blev der også kvitteret for på tilskuerpladserne hvor der stor opbakning til hjemmeholdet. Selvom det ikke blev til point kan holdet være stolte af indsatsen, hvor man igen holder sig til konceptet og viste at man har troen på man kan slå alle hold.
Topscorer blev Oliver Nøddesbo Eggert med 8 mål, mens Kristian Pedersen endte med en redningsprocent på 37.
Næste hjemmekamp er allerede på tirsdag d. 27. november når TTH besøger Sønderborg